TIL SANKT HANS MODTOG VESTERBRO LOKAL-TV EN KVAJEPRIS FOR SINE UDSENDELSER AF 'KVINDELIGT SEERFORBUND AF 2005'

 

Sankt Hans 2005

 

LEROY-PRISEN

Kvindeligt Seerforbund af 2005 har indstiftet en pris, Leroy-prisen, som tildeles et indslag, der viser nye og hidtil usete måder at lave TV på.

I Kvindeligt Seerforbund af 2005 har vi med stor interesse fulgt de sidste par ugers udsendelser i VLTV.

Det har været svært at vælge mellem de mange egnede indslag.

De nominerede indslag blev:
   1. Veteranbiler på Axeltorv'
       af og med VLTVs medarbejder Leroy Collins,
       sendt d. 9.6.2005 og 12.6.2005
   2. 'Prinsesse Alexandra åbner blomsterudstilling på Frederiksberg'
       af og med VLTVs medarbejder Leroy Collins,
       sendt d. 9.6.2005 og 12.6.2005
   3. 'Guided tur på Københavns Bymuseum - uden lyd'
        af og med VLTVs medarbejder Leroy Collins,
        sendt d. 14.6.2005
   4. 'Guided tur på Københavns Bymuseum - nu med lyd'
        af og med VLTVs medarbejder Leroy Collins,
        sendt d. 16.6.2005
   5. Teaterfolk på Vesterbros Torv - med lyd'
        af og med VLTVs medarbejder Leroy Collins,
        sendt d. 16.6.2005 og 19.6.2005 


KVINDELIGT SEERFORBUND AF 2005's PRISKOMITE HAR KÅRET INDSLAGET

'Guided tur på Københavns Bymuseum – nu med lyd'

TIL ÅRETS MEST BEMÆRKELSESVÆRDIGE INDSLAG.


Begrundelsen lyder
   -   seerne fandt aldrig ud af, hvad der foregik, det gjorde TV-medarbejderen heller ikke
   -   indslaget indeholdt årets mest uigennemskuelige H.C.Andersen beretning
   -  TV-medarbejderen indførte en helt ny historieperiodisering: 'i gamle dage', 'for mange, mange, mange år siden' og 'meget, meget langt i fortiden'.
En født klassiker, der fortjener at blive et fast indslag til julefrokosten.

Leroy-prisen består af et årskort til Københavns Bymuseum, der kan bruges om fredagen. Men husk, at museet også har åbent om søndagen.


Kvindeligt Seerforbund af 2005 ønsker Leroy Collins og VLTV tillykke!